VELKOMMEN

HENRIETTE NEERGAARD HENRIKSEN

PSYKOLOG

SAMTALER

Med én solid klinisk erfaring, tilbyder jeg terapeutiske samtaleforløb af kortere og længere varighed. Altid tilpasset efter den enkeltes behov. Nogle mennesker finder den bedste støtte og mening i længerevarende terapeutiske forløb, mens andre kommer for et kort og afklarende forløb.

I MIN PRAKSIS ARBEJDER JEG MED

Private personer og par der ønsker samtale og ledere og medarbejdergrupper der ønsker sparring! Det er vigtigt for mig, at samtalerne har en effekt for dem, der vælger at tale med mig. Det betyder først og fremmest at jeg kun benytter de terapiformer som har et solidt videnskabelig grundlag og dokumenteret effekt. Det drejer sig om den narrative terapiform, samt systemisk terapi og kognitiv terapi, særligt Compassion Fokuseret terapi.

PRIVATE

Mennesker oplever tidspunkter i deres liv, hvor de føler sig i dårlig trivsel og måske udmattede og belastede eller endda i sorg eller krise. Man har et behov for støtte til afklaring og valg, til at lære nyt om sig selv og de relationer man bevæger sig i. Et samtaleforløb kan være en hjælp.

Problematikker kan listes som:

  • Stress
  • eksistentiel krise.
  • Tvivl…
  • Depression
  • angst
  • bipolar lidelse
  • ADHD

Du kan være i kontakt med egen læge men behøver det ikke. Du og jeg vil sammen være optaget af, hvordan det du oplever som problematisk påvirker dit liv og hvordan du bliver i stand til at handle på en måde der giver dig bedre trivsel.

Par: Hvis I som par oplever at have brug for hjælp til at bryde vaner og mønstre som belaster jeres parforhold og jer hver især og jeres familieliv kan parterapi være en hjælp.

ARBEJDSPLADSER

Gruppesamtaler med personalegrupper. Pædagogisk, psykologisk og sundhedsfagligt personale. Kollegiale samtaler med en psykolog som ordstyre og sparringspartner er godt for både faglig udvikling og trivsel.

Sparring med sagsbehandlere i jobcentre. Sparring og rådgivning omkring sårbare og sygemeldte borgere

I samtalerne med personalegrupper er jeg optaget af at udvikle den enkeltes blik for egen kunnen, værdier, og refleksioner over de mennesker de har samtaler med som et vigtigt fundament for at kunne videreudvikle sig.

Det kan både foregå individuelt og i grupper. 
Jeg er i samtalerne optaget af at finde en form, der passer deltagerne og i at kunne at ændre den for gang hvis der opstår andre behov.

Ledersparring – særligt relateret til håndtering af og mødet med sårbare medarbejdere. Det er en kompleks størrelse hvor både medmenneskelige, organisatoriske og arbejdsretslige perspektiver skal rummes og navigeres efter i en eller flere samtaler. Ledersparring kan være en hjælp.

OM MIG

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og efterfølgende autoriseret psykolog med 15 års erfaring. Jeg er fast forankret i en teoretisk og praktisk kombination af forskellige terapiretninger. Jeg er efteruddannet inden for narrativ og systemisk terapi i forbindelse med uddannelsesforløbet til specialist i voksen psykoterapi. Efterfølgende også kurser i kognitive terapiformer og eksistentiel terapi.

Tiden har ført mig til et bredt felt af samtaleformer og temaer. Fra universitetstiden og til nu har jeg ladet mig inspirere af litteratur, forskning, teorier, kurser og workshops og ikke mindst mine klienter. Jeg har været privilegeret med at være, og stadig er, en del af fagligt inspirerende, kloge og sjove fællesskaber.

Jeg har arbejdet som klinisk psykolog i Arbejdsmiljø København og som klinisk psykolog og supervisor i Psykiatrifonden. Jeg har i 6 år arbejdet som klinisk psykolog og chefkonsulent på PPclinic. Jeg er en del af et ambitiøst og engageret klinikfællesskab, ”psykologerne på Graabrødre”, i hyggelige og ældre lokaler på Gråbrødretorv.

REFERENCER

YDELSER

Individuel samtale

Samtale familie eller par

Psykologsamtale gruppe – fx personalegrupper

 

PRISER

Der ydes tilskud gennem sygeforsikring Danmark 
Tilskuddet er 450,- (under 25 år) og 300,- (over 25 år) 

Individuel konsultation 60 minutter: 1250,- 

Individuel konsultation erhverv eller forsikring 60 minutter: 1350,- 

Parsamtale eller familie 60 minutter: 1700,- 

Parsamtale eller familie 90 minutter: 2500,-

Psykologsamtale i gruppe: Kontakt for pris

Undervisning: Kontakt for pris

Afbudsregler

Ved individuel eller parkonsultation meldes afbud senest 24 timer før eller beregnes fuldt honorar.

I forhold til aftalte konsultationer med arbejdspladser og grupper eller planlagte undervisningsdage er reglerne følgende (med mindre andet specifikt er aftalt med kunden i en kontrakt):

4 uger før den aftalte dag: Er der ingen beregning

Senere end 4 uger før: beregnes halvt honorar

14 dage før eller derunder: beregnes fuldt honorar

Hvis jeg bliver syg eller aflyser faktureres naturligvis ikke, men en ny dag kan aftales til normalt honorar som erstatning.

KONTAKT

Jeg har kontor i et klinikfællesskab på Gråbrødretorv 6, 1154 Kbh K, “Psykologerne på Gråbrødre”. 

Kontakt mig gerne på:

TELEFON 61 48 55 79

EMAIL: henriettehenriksen@protonmail.com

Jeg kan også bookes online: Klik her